VELKOMMEN

Opdræt af flatcoated retriever og
sort/sølv  og  peber/salt dværgschnauzer

 
 

Kennel Wimbrel
Lidt om os

Vi - Jan og Lene-har begge haft hund den største del af vores liv. Jan voksede op med dooberman og Lene med dansk/svensk gårdhund. For ca. 25 år siden, da Jan blev jæger, fik han brug for en  apporterende jagthund som også kunne bruges til at drive med . Valget faldt på en flatcoated retriever og det er aldrig fortrudt. Da Lenes børn var hjemmeboende meldte ønsket sig om en hund for hele familien og det skulle være en lille trimmerace for at undgå løse hår . Her faldt vi for dværgschnauzeren. I 16 år havde vi to skønne peber/salt af slagsen.


I dag har vi sammen kennel Whimbrel med  6 "flattere og 3 sort/sølv dværgschnauzere og en peber/salt dværgschnauzer.  Jan arbejder som selvstændig smedemester og Lene som privatpraktiserende tandlæge. Vi har begge jagttegn og bruger derfor "flatterne" på jagt og opsamling. Begge racer går på udstilling og på sporprøver.


Vores flatcoatede retrievere enten stammer fra eller har aner tilbage til kennel Pearly Coat v/Marianne Kyhn og Christian Brix Søndergaard. Vi kan takke dem for den viden vi har i dag om avl og træning af racen og ikke mindst for at gøre det muligt at benytte hundene på opsamling. De har stillet deres årelange erfaring og viden til rådighed og brugt adskillige timer på praktisk træning af både "os" og hundene. I samarbejde med dem fik vi vores først kuld i deres kennelnavn. 

Vores 3 sort/sølv dværgschnauzere stammer alle fra Kennel Nero Argento ved Annelise Lange. Annelise uddeler også gavmildt af sin viden. Igennem hende har vi fået viden og erfaring om pelspleje, udstilling, drægtighed og fødsler. Annelise er også den direkte årsag til at Jan i dag går spor. Hun presseede på for at få ham igang med at gå spor med Dior og det vakte interessen hos ham . I dag er han, som den tredje med flatcoated retriever i Danmark, i Schweissregistret.

Vores lille peber/salt pige stammer fra kennel Ucly Duckling ejet af Pia Nissen og Katerina Cechova. Herfra mødes vi også med stor behjælpelighed og vidergivelse af deres årelange erfaring med racen og dens pelspleje.








Avlsmål og træning

Dværgschnauzer sort/sølv

 Se vores avlsmål for dværgschnauzerne og træning.

Flatcoated retriever

Se vores avlsmål for flatcoated retriever og træning.